• Artikel

Customer Agency ansætter Client Director med globale erfaringer fra ISS

Simon Svegaard er netop tiltrådt som Client Director i Customer Agency.

Simon har senest stået i spidsen for Douglas Collective med fokus på User og Customer Experience og har tidligere været globalt ansvarlig for ISS Customer Experience Management og Employee Engagement. Dermed har Simon været det globale omdrejningspunkt for ISS’ strategiske omstilling til øget kundeorientering. Simons opgave hos Customer Agency bliver at udvide kundeporteføljen samt bistå eksisterende kunder med sine globale erfaringer.

Med mere end 20 års erfaring fra rådgivning og implementering af Customer Experience Management systemer har Simon en stærk strategisk og kommerciel profil. Simon har tidligere udviklet User og Customer Experience systemer for bl.a. Nordea, ISS, Tetra Pak og Nestlé. Han har således et indgående kendskab til opbygning og implementering af processer og værktøjer, der gør virksomheder mere kundeorienterede.

”Det er en fornøjelse at kunne tilbyde Simons kompetencer og erfaringer til vores kunder. Simons profil passer perfekt til Customer Agency og vores ambition om at være den mest attraktive rådgivningsvirksomhed, når fokus er på at drive vækst i globale BtB virksomheder med afsæt i at kundeorientere organisation, processer og kultur” siger CEO i Customer Agency, Torben Degn.

Simon Svegaard har bl.a. tidligere været:

  • Partner i Douglas Collective, Implementering af Customer Experience Management for Nestlé Shared Service Centre globalt
  • Globalt ansvarlig for ISS Customer Experience & Employee Engagement, Implementering af Customer Experience
  • CEO i Research International, en del af WPP
  • Principal Consultant, Reputation Institute

Din vej til mere kundeorientering

Lad os give vores bud på hvordan din organisation kan gøre gode kundeoplevelser til en central del af hverdagen, så kunderne mærker forskellen.